|
Jeg havde ikke forestillet mig, at hun en aften efter koncerten var delvis forsvundet. Sådan så det ud, da jeg efter et kort ærinde igen trådte ind i solistværelset. Tilbage var hovedet på sin hals og de to skuldre, og en arm, den venstre. Den lå for sig selv. Mærkeligt nok så hun ikke ud til at være bange eller bekymret. Sådan finder den unge assistent med de korte bukser og den frejdige pande...
|